رفتن به محتوای اصلی

گفتگوی مهستی یزدی با یک زن دانمارکی در باره اسلام
21.08.2016 - 06:40

در نوشته زیر که به زبان دانماکی آورده شده است خانم مهستی فوق لیسانس ارتباطات از دانشکده روسکیله و دیپلم شرق شناسی از دانشگاه اودنسه دانمارک  در باره قرائت های متفاوت در باره اسلام  با یک خانم دانمارکی  به گفتگو نشسته است .  نوشته زیر  ماحصل گفتگوی طولانی  این دو بوده است که به  دوستان که بازبان دانمارکی آشنایی دارند؛ توصیه می شود که بخوانند و نظر خود را بنویسنند.

Vi sad overfor en kop velduftende indisk chai på Det poetiske Bureau og snakkede om den oplæsning, der lige havde været og om kunsten på væggene. Så spurgte jeg hende. Er du kristen? Jeg tror på kærlighed, sagde hun og ja i det omfang, at budskabet handler om næstekærlighed og medmenneskelighed. Er du muslim? Spurgte hun så. Jeg sagde, at jeg troede på det hun troede på. Og, at islam og kristendommens grundværdier er det samme. Virkelig? Spurgte hun. Men hendes spørgsmål havde mere en protestklang end det egentlig var et spørgsmål. Hvad med al den vold og terror? Hvad med alle de selvmordsbomber rund omkring i verden begået af muslimer? Du har misforstået, sagde jeg. Islam rummer mere, end hvad mange tror. Det er misvisende, at en lille gruppe ekstremister kan stigmatisere en hel religion. Jeg fik lyst til at fortælle hende om sufisme, som er en særlig fortolkning af islam. Sufierne er spirituelle og praktiserer som munke zekr (meditation) og lever et asketisk liv. De er i historien blevet forfulgt og henrettet af magthaverne, på grund af deres modstand mod den autoritative og etablerede islam.

Jeg fortalte hende om den gang min far arbejde som læge på en klinik i Irans Kurdistan. Han fik en henvendelse af en dervish, som beklagede sig frygteligt over sin mavepine. Min far undersøgte ham og konstaterede, at der var nogle hårde genstande i hans mavesæk. Har du spist noget, spurgte min far ham. Nej, svarede han. Jeg har ikke kunnet spise i flere dage. Men forleden, da sheikhen kom forbi slugte jeg nogle sten af lutter glæde. Så er det derfor du har ondt i maven, sagde min far. Kom vi kører dig til det nærmeste hospital, så du kan blive opereret. Det er ikke nødvendigt sagde han. Han rejste sig op og med begge hænder trykkede han på sin mave og gylpede den ene sten op efter den anden. Min far har set, hvordan sufier danser efter sheikhen og slikker på glødende metalstænger. De kommer i ekstase og kommer ud af sig selv. Men for at kunne gøre den slags ting, skal man gennemgå en lang og hård selvrenselsesproces. Det er ikke alle, der kan komme i ekstase. De har gjort sig fortjent med hårdt arbejde; bøn og selvrenselse. De har nogle forbilleder. En af dem er Ibrahim Adham. Historien om ham har jeg læst i bogen Tazkarat ul owliya af Attar, en sufi fra omkring 1200-tallet. Attar blev myrdet at mongolerne. Bogen rummer historier om de kendte sufier og heriblandt Adham. Han var ifølge bogen konge af Balkh og levede i 700-tallet. Han drømte en nat og mærkede at taget rystede. Hvem er det? Spørger han. En bekendt. Svarer en stemme. Jeg kan ikke finde min kamel. Dummerik. Siger kongen. Kameler kan ikke komme op på en tagterrasse. Leder du efter kamelen på tagterrassen? Leder du efter Gud i denne pagt og pragt? Spørger stemmen. Han blev meget oprevet af denne drøm. Adham havde nogle af disse oplevelser, der gjorde det klart for ham, at han ikke kunne finde Gud i sit kongerige. Han opgav magt og penge og blev sufi. Han levede i fattigdom og brugte tiden på at bede til Gud og tugte sit legeme. En spurgte ham om han havde haft nogen glæde i denne vej mod Gud. Han svarede: Nogle gange. Der var engang, hvor jeg var ombord på et skib. Jeg havde pjalter på kroppen og mit hår var langt. Alle grinede ad mig og syntes, at det var synd for mig. Der var også en nar ombord. Han kom af og til og hev mig i håret og gav mig lussinger. Jeg blev glad for, at mit legeme i den grad var ydmygt. På et andet tidspunkt kom jeg forbi en moske for at sove. Jeg kunne dårligt stå på benene af svækkelse og træthed. De kom og ville smide mig ud. De træk mit ben og der var tre trapper. Jeg slog hul i hovedet. Hver gang jeg slog mig, kom jeg Gud et skridt nærmere. Gid, der var flere trapper, tænkte jeg. Jeg spurgte dem om, hvad jeg havde gjort forkert. De sagde du er her for at stjæle stråtæppet i moskeen. Da jeg sad på gaden, kom der en nar og tissede på mig. Dér blev jeg glad. Jeg havde en dragt, som var fuld af lus og insekter, som bed mig hele tiden. Jeg kom til at tænke på alle fine dragter, jeg havde forladt i min skattekiste. Pludseligt kom der et skrig ud af mig, at åh alle disse lidelser. Dér var min glæde stor. Hver gang han blev genkendt af folk forlod han stedet. Han ville kun være den fattige sufi og ville ikke kendes ved sin fortid som konge. 

I det 12. århundrede gav Peter Valdes sin rigdom og formue som almisser til de fattige og blev selv en fattig kristen radikal. Det var fordi han ville tjene Gud. Hans tro var, at man ikke kan tjene Gud, penge og formue samtidigt. Præcis som Ibrahim Adham. Valdes fik mange tilhængere. Valdenserne blev erklæret kættere af den katolske kirke og massakreret i 12. og 13. århundrede. I 1500-tallet, blev den største del af dem absorberet af reformationen, og blev protestanter. Der er en Valdensisk kirke i det nordvestlige af de italienske alper. I dag har den omkring 30.000 tilhængere. 

Hun lyttede til mine beretninger. Hvor ved du al det her fra? Spurgte hun. Jeg interesserer mig for sufisme, ligesom du interesserer dig for buddhisme. Sagde jeg. Sufierne er en slags muslimske munke. Mange de store sufiledere blev oplært i Indien gennem tiderne. Af muslimske lærde selvfølelig, men klart påvirket af hinduismen og buddhismen. Da munkene blev massakreret i Myanmar, sagde jeg, tænkte jeg på sufierne, der også har været generet af forskellige regimer. I Kurdistan ønsker de selvbestemmelse. Sufierne har været involveret i kampe og er blevet forfulgt og fængselet gennem tiderne. 

Du er dansker og jeg er iranere. Men vi har poesien til fælles, sagde jeg. Vi kommer her en tirsdag om måneden og hører digtoplæsning. Det er en gentagelse. Det har været sådan de sidste par år. Hver måned. Søren Kirkegård har sagt at, den der ikke kan lide gentagelser, bliver aldrig lykkelig. Hun grinede og sagde, at hun kunne fornemme, at sufisme og denne form for islamisk religiøsitet skal fremhæves lidt mere i vores samfund. Efter hvad du har fortalt mig nu, kan jeg sige, sagde hun, at der er mange paralleller mellem kristendom og islam i historien, som så kan påvirke vores holdninger i dag. Hvis man fremhæver disse ligheder, vil der skabes forsoning og harmoni blandt alle trosretninger. Det modsætter radikalisering på alle sider. Sufisme har det potentiale at blive indlejret i de europæiske samfund. Ifølge denne form for religiøsitet kan enhver komme Gud nærmere, hvis man dyrker kærligheden til Gud og sine medmennesker. 

Hun skulle til Indien i næste uge. Jeg ønskede hende god rejse og vi gik hver til sit. På vejen hjem tænkte jeg, at der findes en anden gnostisk retning indenfor kristendommen i Balkan, som opstod et par århundreder før valdenserne, nemlig bogomilisme. Bogomilerne var dualister og mod den ortodokse kirke. De troede på, at universet er skabt af både den gode og den onde kraft. Den materielle verden er skabt af den onde gud. Derfor praktiserede de et yderst asketisk liv. Det er ikke uden grund, at man forbinder denne type for kristendom med den gamle persiske religion før araberne kom til Persien, nemlig zoroastrianisme. De var også dualister og troede på den onde Ahriman og den gode Ahuramazda. Jeg tænkte, at i bund og grund er alle religioner forbundet med hinanden og stammer fra de samme kræfter i universet. 

Sneen har lagt sig, som en dyne over byen. Det er sent nu, men på grund af sneen, er der stadigvæk en slags lys i gaderne. Hjemme venter en kop kamillete og Rosens navn af Umberto Eco. 

Mahasti Yazdi, cand.comm. 

 

دیدگاه‌ و نظرات ابراز شده در این مطلب، نظر نویسنده بوده و لزوما سیاست یا موضع ایرانگلوبال را منعکس نمی‌کند.

کیانوش توکلی
امیل رسیده

فیسبوک - تلگرامفیسبوک - تلگرامصفحه شما

توجه داشته باشید کامنت‌هایی که مربوط به موضوع مطلب نباشند، منتشر نخواهند شد! 

افزودن دیدگاه جدید

لطفا در صورتیکه درباره مقاله‌ای نظر می‌دهید، عنوان مقاله را در اینجا تایپ کنید

متن ساده

  • تگ‌های HTML مجاز نیستند.
  • خطوط و پاراگراف‌ها بطور خودکار اعمال می‌شوند.
  • Web page addresses and email addresses turn into links automatically.

لطفا نظر خودتان را فقط یک بار بفرستید. کامنتهای تکراری بطور اتوماتیک حذف می شوند و امکان انتشار آنها وجود ندارد.

CAPTCHA
لطفا حروف را با خط فارسی و بدون فاصله وارد کنید CAPTCHA ی تصویری
کاراکترهای نمایش داده شده در تصویر را وارد کنید.